Magi og teknologi

Magi og Teknologi

Afhængigt af din genre, kan magi eller teknologi være centrale elementer. 

Har du defineret reglerne for magi eller de teknologiske fremskridt i din verden. 


Hvorfor have teknologi?

Den er ingen tvivl om, at de fleste af os har magi i en eller anden udstrækning i vores fantasy verdener. Samtidig er disse verdener også lidt middelalderagtige (1100-1800 anakronistisk sammenblanding). 

Tilfældigt, eller et sammenfald?

Jeg tænker sammenfald, men du må gerne være uenig. 

Men hvorfor skulle man opfinde ting, der kan klares med magi. Hvorfor gå gennem besværet med at opfinde elektricitet eller fjernvarme når man har fireballs? Eller... Okay, måske et dårligt eksempel.

Men hvorfor opfinde vaskemaskiner eller farvning af stoffer, hvis alle med simpel magi kan holde tøjet tørt og rent, og skifte farve som de har lyst til.

Så med magi i et niveau, der kan klare hverdagens små udfordringer, vil teknologien stagnere - og omvendt, hvis magien forsvinder eller udtyndes, så begynder folk at blive kreative og teknologien vil nå et højere niveau. 

Hvad vil der egentlig ske med et højteknologisk samfund, hvor en gruppe udvikler magiske evner? Ender de som X-men - udstødte, frygtede og awesome?


Er magi løsningen på alt?

Nej. For hvis der skal være en smule interessant, er vi nødt til at opstille en række regler for magi. 
En af de regler kan være, at magi har altid en pris. Det kan fx være en daglig begrænsning idet brugen af magi vil dræne en for energi. Det kan også være at noget levende omkring en dør - fra græs til folk, alt efter styrken af magi. 

Opsæt endelig nogle regler og begrænsninger for din magi... og muligheden for at det går galt af og til. 


Har alle magi?

Måske... men det er næppe alle, der forstår at bruge den. Så hvordan reagerer de umagiske på magi? Ser de op til magikerne eller er de bange for dem. 


Til dine overvejelser kan du måske bruge videoen: "Er fantasy middelalder virkelig middelalder?"





Populære opslag fra denne blog

Inspiration: moodboards

Legender fra hele verdenen - YouTube links

Kroer og udskænkningssteder