Byer
Byer
By, bygd eller landsby
Der er mange flere landsbyer end byer. Kig på et kort (google maps), find et halv-øde område i Danmark. Zoom ind. Læg mærke til alle de steder, hvor der ligger små klynger af gårde og så en lidt større klynge huse.
Rejse i gamle dage var besværligt, støvet og farligt. Derfor er landsbyer strøet ud over landet med rund hånd, for man skulle kunne from og tilbage fra nærmeste by inden mørket faldt på. Enten har man haft varer at købe eller varer at sælge.
Enhver større landsby har formentlig også haft en kro eller tilsvarende, hvor rejsene kunne overnatte og få et måltid mad.
Alternativt har det været almindeligt at få lov til at sove på et høloft eller i en stald mod betaling.
Bynavne
Mange bynavne relateret til beliggenhed, byens brug eller helligsteder i nærheden. De blev navngivet af det som folk i og omkring byen fandt vigtigst.
Bystyre og kultur
Hvem bestemmer i din by eller over din by?
Hører sammenslutningen af bosteder under et len eller en herremand, så bestemmer han formentlig alt. Er de mere selvstændige, kan det være de holder tinge - dvs. mødes og afgør stridigheder, fordeling af marker og alt muligt andet selv. Er det en storby har de måske et egentligt bystyre, en rådssal og et rådhus, et fængsel, en ordensmagt og et domhus.
Er der demokrati eller diktatur, i byen, egnen, riget?
Måske er det præsterne/druiderne, der bestemmer alt.
Hvordan "vælger" byen hvem der bestemmer?
Viser folk deres tilhørsforhold til egnen eller byen ved at gå klædt på en bestemt måde, i bestemte farver eller andet?
Har de en helt bestemt kultur? Holder de for eksempel fester alt efter hvornår brændenælden spirer, sætter blomst og visner ned? Er det et druidefælleskab? kunstnerfælleskab?
Hvordan fejrer de deres sammenhold?
Tegn din by.
Den behøver ikke være den store kunst. De fleste gamle kort er alligevel unøjagtige. Få tegnet områderne ind og sæt vigtige bygninger på.
Hvis det er en by, du bruger meget, så find på et par gadenavne, navngiv et par enkelt bygninger. På den måde får du nogle referencepunkter til din historie eller rollespil. Specielt ved rollespil er det måske vigtigt at vide, hvor og om man kan købe eliksirer, magiske produkter og eventyrgrej... og hvor man kan overnatte.
Hvis hele romanen foregår i samme by, eller en stor del af den, så er der nok flere steder du gerne vil kende placeringen af.
Byplanlægning af større og mindre byer
De fleste byer er opdelt i kvarterer. Men det er sjældent planlagt sådan, landsbyen eller bygden er vokset sådan. Så tænk på hvordan byen er startet.
Ligger byen ned til en flod, fjord eller andet vand, har de sikkert en stribe småhuse til fiskerne fra den oprindelige bygd. Måske er der udvidet med en decideret havn med tilhørende pakhuse, omladning til transport ind i landet, skibsproviant, kraner. Hvilket har dannet grobund for handel.
Større havne kan have et større eller mindre skibsværft, der kan bygge og reparere skibe.
Den rige del af byen vil ligge med den bedste udsigt og mindste risiko.
Efter de større områder er bestemt, tilsæt de vigtigste bygninger som templer, smeden, posten, røgeriet, skolestuen, rådhuset.
Er der en bymur (eller flere) og en byvagt? Sæt dem på dit kort.
Hvordan fungerer lov og orden i byen? Mødes de på tinge eller har de en sherif? Sæt det på kortet
Husk rigeligt med udskænkningssteder, smugkroer og et red light distrikt.
Vigtige personer i din by
Alle mindre byer har personer som alle forventes at kende. Fx. borgmesteren, helbrederen, smeden, heksen, svineopdrætteren, dommeren....
Hvis de ikke er en del af historien, så behøver de ikke blive navngivet.
Hvis du har en rollespilsgruppe, der ALTID spørger efter navne, så lav en bruttoliste af navne du genbruger af gennem hele kampagnen og noter på den når en eller anden er blevet afkrævet at skulle præsentere sig.
Links
Hvorfor ender så få bynavne på -havn?
Checkliste og skriveprompts til byer
